Vi har meget at takke hele Danmarks Kim Larsen for. Lyrik og lyd, der samlede, fik os til at tænke og tegne fremtiden i et klart, men ukendt lys.
Jeg kom ikke til verden på femte sal, men min far var ikke så tosset og min mor var normal.
Prangervej 156. En barndom og ungdom i socialrealismens Sønderparken tog form. Mine forældre kom sent hjem, når den stod på aften- eller nattearbejde, imens jeg voksede og voksede.
De knoklede for vores familie i et årti, der blev døbt fattigfirserne, men ikke uden grund.
Mulighederne var der, og lyspunktet for en lille dreng med store fortænder, strithår og briller blev Skjoldborgvejens Skole, hvor skolelæreren Jørgen sammen med sine kolleger dannede rammerne for et fællesskab, der gav værdi, læring og tolerance med plads til forskellighed.
Fredericia Fritidscenter var fritidens højborg – et sted med engagerede, grinende og udfordrende pædagoger, der også fortalte, hvis man skulle købe en deodorant.
Et velfærdssamfund, der tog fart og gav mere tilbage til folket end nogensinde før.
En socialdemokratisk drøm, vision og Danmark, der har givet mig de muligheder i livet, som jeg har valgt at bruge på at blive til nogen, ikke bare noget.
Samtalerne i de sene nattetimer med fodboldkammeraterne, DSU’erne og musikerne gav flere strenge at spille på.
Jeg er i det hele taget taknemmelig over, at jeg er vokset op i et velfærdssamfund med muligheder for alle, der vil.
Jeg fik den røde studenterhue på Fredericia Amtsgymnasium, jeg husker tydeligt, hvor stolte mine forældre var.
Min mor, der var hjemmehjælper i en tid, hvor man smurte en mad, talte med et menneske og hældte en kop kaffe op uden at skulle se på klokken. Min far, hvis sved og duft, gav mig tryghed. Jeg husker så tydeligt, når han kom hjem fra syren eller rørfabrikken Tarco. De gjorde deres for os.
Deres søn havde nu fået huen med det røde bånd.
Otte år på en tankstation, først på Egeskovvej hos Preben, senere som studiejob på Ruggårdsvej i Odense, en tid, der viste mig andre sider af samfundet. Direktøren, der lige skulle hælde en ”kylling” ned i sin cola, den forvirrede ældre dame, der kom for at tale med os, fordi vi var de eneste hun havde og den altid smilende målmand Lars Høgh, der spurgte om man mon skulle på stadion i eftermiddag.
Hvad gør vi nu, lille du?
Den socialdemokratiske drøm, vision og mission har vist sig at være succesfuld. Den skandinaviske velfærdsmodel har været med til at udvikle mennesker og forbedre livskvaliteten i en grad, der får andre lande til at misunde os. Vi har formået at skabe et samfund, der prioriterer lighed, solidaritet og tryghed for alle. Selvom vi stadig har udfordringer, er jeg stolt af vores samfund og vil arbejde for at bevare og udvikle den skandinaviske velfærdsmodel til gavn for fremtidige generationer.
Det forpligter.
Finn og hans gode folk har leveret et boligkvarter, der i dag står moderne, nyt og med plads til livet. Det er genialt og vigtigt. Vi skal investere og så frø, hvis vi vil høste senere.
Uffe tog den ultimative chance for at skabe noget, der vil stå i århundrede. Et farvel til røgen, syren og skorstenes by, et goddag til ny kultur og spirende bydel. Det kostede ham hovedet, men respekten fik han, da maskinerne først gik i jorden og de første boliger rejste sig.
Det er det, det handler om. At tage chancer. At skabe noget. At være noget for nogen.
Selv i tider med uro, inflation og stigende renter står den danske model og det danske arbejdsmarked stærkt. Vi har skabt en model, der sikrer en balance mellem virksomhedernes konkurrenceevne og medarbejdernes rettigheder og velfærd. Det er en model, der er blevet testet og bevist gennem årtier og er stadig relevant og holdbar i dag.
Og det er nødvendigt med sammenhold og troen på det bedre, når jeg husker tilbage på 80erne, hvor pengene var små i mit barndomshjem, men vi klarede os. Manglede nogen noget, så hjalp man til. Der var en god dialog, altid, og den dialog er essentiel for fremtiden.
De store aftaler. De store velfærdsreformer. De store visioner kræver mere end, hvad få kan skabe. Det kræver mange, det kræver dialogen. Den dialog skal vi styrke og bygge op igen, så tilliden og viljen til at løfte i flok vender retur. Her skal ikke smækkes med døre, her skal tales og lyttes.
Min mission er simpel: Jeg arbejder for at efterlade vores velfærdssamfund i bedre stand, end da min egen generation overtog det. Det kræver en vedvarende indsats og et engagement i at tackle de udfordringer og muligheder, vi står overfor i dag. Jeg er fast besluttet på at bidrage til at skabe en bedre fremtid for kommende generationer ved at arbejde for et bæredygtigt, retfærdigt og inkluderende samfund
Som far til otte børn ser man lidt at hvert. Mine børn klarer sig og vil livet.. Så det gør vi nu, lille du. Ja, vi gør!
Mine børns fremtid og valg er en prioritet for mig, men jeg tror også på, at vi kan gøre en forskel for alle børns fremtid her i centrum af Produktionsdanmark. Vi skal sikre, at der er jobmuligheder for vores børn og unge, selv når verden hurtigt forandrer sig i nye retninger, der kan virke overvældende. Det er vigtigt at tage ansvar for vores fælles fremtid og arbejde sammen for at sikre, at vores samfund og økonomi fortsat kan trives og udvikle sig.
Vores yngste vil nok være den generation, der siger farvel til de sorte raffinerede brændsler i Fredericia, men hvis vi gør det rigtigt, hvis vi arbejder for en sag, siger goddag til de grønne brændsler og massevis af muligheder for arbejde, uddannelse og livsudfoldelse.
Men det kræver en lokal repræsentant på tinge, der kan sørge for uddannelserne i fremtidens Danmark fortsat, sås og gror i provinsen. Søren og hans kolleger på raffinaderiet har nok sagt farvel til arbejdsmarkedet, når vores yngste tager over, men det vil da være fantastisk, hvis han også kan sidde på en bænk, der hvor havet slår ind over molen og se et grønt energisk Fredericia.
Det er vores velfærdssamfund, der har gjort det muligt for mig at drive en ejerledet virksomhed. Min uddannelse og mine kollegers knowhow og passion har skabt muligheder, som har gjort en drøm til virkelighed. Jeg er taknemmelig for at kunne skabe job og sikre en lønseddel til flere mennesker på kort tid. Tiden er fløjet af sted.
Og ja, hvor bliver den af tiden. Den tid, der stjæler ungdommen fra os. Tiden kommer ikke tilbage, og tiden med de nærmeste, er tiden, der giver værdi.
Men der er stadig meget arbejde at gøre for at sikre fremtiden for vores børn og unge. Vi skal arbejde for at skabe job og uddannelsesmuligheder, mens samfundet bevæger sig i nye retninger. Vi skal tage ansvar for vores børns trivsel og livslyst, og vi skal styrke dialogen og tilliden for at skabe et bedre Danmark.
Jeg er rundet af de værdier. Mennesker først, farvel til tidstyranni. Men velkommen til den grundlæggende vision om at efterlade fremtidens Danmark i bedre form med plads til livet og en tur i de grønne lunde, hvor fuglene de sjunge!
Jeg brænder for den drøm og de visioner.
Jeg vil være beæret og stolt over at blive jeres Folketingskandidat.
Tak.
