Undervejs i mine mange inspirerende samtaler med engagerede partifæller og andre gode fredericianere er jeg blevet spurgt, hvordan jeg kan være borgmester uden at have erfaring med at sidde i byrådet.

Nu er det jo ikke enestående i Danmark, at man bliver borgmester uden at have siddet i kommunalbestyrelsen forud. Det nok bedste eksempel er Ritt Bjerregaard, der strøg lige ind som overborgmester i København – i øvrigt med et kanonvalg til Socialdemokratiet i ryggen. Der er mange flere eksempler, og jeg anerkender, at jeg ikke er insider, men outsider, men jeg mener også, at det er en stor kvalifikation. Samtidig har jeg stor erfaring med politiske netværk, politisk arbejde, forlig og brede dialoger på kryds og tværs af interesser og partier.

Men det er da klart, at jeg mangler nogle erfaringer. Jeg har ikke siddet i et af kommunens fagudvalg eller stemt om sagerne i byrådssalen. Men jeg har andre erfaringer, der nok kan opveje mine manglende erfaringer fra Rådhuset:

Jeg har erfaringer fra byens idræts- og foreningsliv, erfaringer med at drive virksomhed i Fredericia, erfaringer som forælder til børn i alderen 2-18 år, erfaringer som kommunikationsmand og masser af politisk erfaring – helt tilbage fra jeg som 13-årig blev formand for verdens bedste DSU-afdeling – DSU Fredericia. Fra valgkampe. Fra samarbejde med masser af politikere, fagforeninger og organisationer.

Jeg har netværk til alle dele af Fredericia og også langt derudover. Hvis jeg bliver borgmester, vil jeg tage alle de erfaringer med ind på Rådhuset. Og jeg vil gøre mit bedste for at bruge de erfaringer, jeg har med mig, til gavn for Fredericias borgere. Til at sikre ny vækst, så vi kan få de sidste med ind på arbejdsmarkedet. Forny og forbedre vores velfærdssamfund. Gøre børns første 1000 dage til afsæt for gode børne- og voksenliv. Arbejde videre med den grønne omstilling af vores gamle industriarbejderby med de stolte rødder.

Jeg tror også, jeg kan bruge mine erfaringer, så vi sammen vinder valget i 2025.

Det tæller også.