Om lidt begynder urafstemningen om borgmesterkandidaturet for Socialdemokratiet i Fredericia. Det glæder jeg mig til.

Jeg har forsøgt at føre en intern valgkamp om politiske spørgsmål: Om kommunens økonomi, om børn og ældre, om midtbyplan og grøn omstilling. Jeg har også forsøgt at tale med så mange af jer medlemmer som muligt, og jeg har drukket så meget kaffe med så mange gode partifæller, som det er menneskeligt muligt. Ikke alle af jer er enige med mig i mine synspunkter. Andre foretrækker andre kandidater. Det er helt, som det skal være. De fleste af jer har leveret opbakning, gode råd og stærke holdninger om et ordentligt, grønt velfærdssamfund. Tak til jer alle, uanset hvor I sætter krydset.

Undervejs har jeg selvfølgelig været påvirket af lokale mediers meget voldsomme interesse i min person. Der er blevet søgt aktindsigt på uddannelsesinstitutioner, jeg har gået på. Der er blevet søgt aktindsigt på min hustru. Der er blevet ringet til samarbejdspartnere og kunder, og der er blevet forsøgt at miskreditere mit virke.

Min egen analyse er, at det er fordi politiske modstandere godt ved, at vi med mig som jeres borgmesterkandidat kan vinde valget i 2025. Og det er jo ikke så rart, hvis man holder med de blå. Relationen til de lokale medier vil jeg bidrage til at reparere på efter urafstemningen. Og jeg skal selvfølgelig kunne holde til det hele, ellers skal man ikke bejle til kommunens højeste embede. Så, om ikke andet, har jeg fået testet, om jeg kan stå imod, når det blæser omkring mig. Det kan jeg godt, kan jeg afsløre.

Nu er valget jeres, medlemmer. Bagefter skal vi samles og trække i samme retning, ligesom Uffe og Henning gjorde det i sin tid – med format, ordentlighed og visionære løsninger til gavn for kommunens borgere.

For over det hele er der en kommune og et samfund, vi sammen skal tage vare pĂĄ.

Jeg hĂĄber pĂĄ jeres opbakning.

Kh Andreas

ForFredericia